Om at istandsætte en gård i Toscana  
BELIGGENHED
Villa Querciatello ligger på den vestlige side af bjerget Rocca di Silana i en højde af 370 m over havet. På toppen af bjerget, 500 meter fra villaen, ligger den lokale turist attraktion renæssance borgen Silana. Villaen har en smuk position i skovbrynet af en ege og fyre skov der dækker bjergets top. Foran huset er der marker og spredt skov og en god 180° udsigt over Cenina dallen og byerne Pomerance og Volterra. En lille fredelig asfalt vej (5-10 biler/dag) passerer tæt ved huset.

Villaen er en ud af fire huse og et kapel der tilsammen danner en lille "landsby". De andre huse er dog iøjeblikket ubeboede. Nærmeste beboede hus er gården Lanciaia (1 km); nærmeste landsby med forretning ,kro og første hjælp klinik er San Dalmazio (4 km); nærmeste by med et stort udvalg af forretninger og spise steder er Pomerance (12 km); nærmeste velkendte historiske by med et antikt Romersk teater og byport og middelalderlig by midte er Volterra (20 km); nærmeste badestand i Cecina (45 km); San Giminiano med de berømte tårne (48 km); Siena (50 km) and Firenze (85 km).

HISTORIE
Huset er bygget omkring 1860 som en landarbejder bolig for en stor landbesiddelse på egnen. Denne ejendom omfattede også gården Lanciaia der var hovedsæde for området. Stue etagen og udbygninger var optaget af stalde, medens første sal blev brugt til beboelse for fire familier.

GÅRDENS OPRINDELIGE INDRETNING
Hovedbygningen er 670m2 fordelt på to etager. I stue etagen var der 4 stalde, et vogn hus, køkken og to fadebure. På første sal var der 7 soveværelser, et badeværelse og et stort korridor område. Fra stue til første sal var der en indre trappe. I haven var der et 30 m2 udhus med hønsehus, dueslag og grisesti og en 25 m2 grotte brugt som mødding.

RUINEN SOM VI FANDT DEN
Da vi først så huset havde det været ubeboet i snart 40 år og var hurtigt på vej tilbage til naturen. Folk i området havde brugt det som en resource af gulv fliser, mursten og tegl. En fjerdedel af taget og alle gulvene på første sal var fjernet. Den resterende del af taget og de bærende konstruktioner for gulv og tag var nær ved at styrte sammen. Træer, buske og urter trivedes i de tidligere stalde hvor taget manglede og regn og solskin kom ind. Alle gulvene i stue etagen var dækket af en halv meter murbrokker, løvfald og affald. De ydre og nogle af de indre mure var stadig i god stand og meget smukke. De er 40 til 60 cm tykke og bygget af sten i tre farver (to typer sandsten og en sort vulkansk sten) og røde mursten omkring døre og vinduer. Huset var delvis skjult i slyngplanter og træer og buske som grovede op ad huset.

VILLAEN SOM PLANLAGT
Villaen er stadig 670 m2 fordelt på to etager. I stue etagen er der en stor stue med dobbelt højde helt til taget (6-7 meter) og en balkon på første sal, spise stue, stort køkken (42 m2), fadebur, entre, fyrrum, vaske rum, gildesal (110 m2), et dobbelt soveværelse med badeværelse indrettet til kørestols brugere og et gæste toilet. På første sal er der en stue/kontor, seks dobbelte soveværelser, fem badeværelser og den før omtalte balkon. Imellem etagerne er der to trapper. I stuen og i gildesalen er der pejse. I haven er der et 30 m2 havehus med sauna, badeværelse og udhus i stue etagen og terrasse med udsigt over dalen på første sal. Grotten vil blive brugt som vinkælder og til tekniske installationer til svømme bassinet.

GRUNDEN
I den 4000 m2 store have vil der være græsplæner, blomsterbede, frugt træer og cypress og egetræer. Tæt ved huset vil der være et 11 x 6 meter stort svømme bassin, en overdækket terrasse på 30m2 og et overdækket parkerings areal for tre biler.